Livø i billeder - hold 306

Uge 30. Fra 12 år.

Beskrivelse:
På male- og tegnestudiekredsen får du en introduktion til forskellige typer tegne- og maleredskaber og materialer, og inspiration til måder at anvende og blande teknikker.
Vi starter dagen med enkle øvelser og gennemgang af teknikker og farver. Øvelserne er med til at frigøre, udforske motiv og teknik - og lægge evt. præstationsangst på hylden. De hjælper dig til at komme i gang, hvis du er uerfaren – og de kan også være nyttige, selv om du er erfaren.
Bagefter går vi ud og tegner. Vi tager udgangspunkt i øens landskab og bygninger, og naturens genstande og detaljer. Vi laver skitser som vi tager med hjem og arbejder videre ud fra.
Jeg vægter fleksibilitet med plads til individuel udvikling. Det skal være hyggeligt og rart samtidigt med at I skal udfordres, erfare og lære. Vi arbejder med streg, lys-mørk, farve, abstraktion, komposition og udtryk….
Tid / sted:
Uge 30. 21.juli - 28.juli 2018
Pris:
I er velkommen til at tage de materialer med som I har og tage udgangspunkt i dem. Jeg vil også medbringe materialer, som I kan købe på kurset. I får nærmere besked vedrørende materialer. Deltagergebyr afregnes på øen – og kun hvis du ikke selv har materialer med.
Kontakt
Underviser Merete Eliassen har en pædagogisk diplomuddannelse i Billedkunst fra CVU- stork og har undervist både børn og voksne. Hun arbejder til daglig som pædagog i en SFO og som billedkunstner med værksted i Kunsthus 8 i Hillerød. Se mere her: www.kunstrunden.dk og www.kunsthus8.dk Kontaktoplysninger: mereteeliassen@gmail.com, mobil 60929639. Hvis du ringer, så læg endelig en besked på svareren hvis jeg ikke tager telefonen, så kontakter jeg dig.