Fælledvej 12 • 2200 København N
Tlf. 71798444 • sfof.dk • sfof@sfof.dk
CVR nr. 86 40 81 12


Vedtægter for SFOF

Vedtægter for SFOF besluttet på årsmøde 2021 § 1 Navn

Forbundets navn er SFOF, Socialistisk Folkeoplysningsforbund.

§ 2 Formål

Formålet med SFOF er at drive oplysningsvirksomhed, der giver alle involverede et forbedret fundament for aktiv og oplyst involvering i samfundet. Vores udgangspunkt er venstreorienteret, og vores arbejde er baseret på værdierne: menneskelighed, bæredygtighed, tolerance og frihed.

SFOF arbejder med national og international oplysning, herunder både EU og global oplysning. I tråd med den folkeoplysende tradition arbejder vi for, at alle individer i samfundet har adgang til oplysningsaktiviteter, der kan styrke deres aktive medborgerskab. SFOF arbejder således for at oplyse individer med henblik på at udvikle demokrati og samfund.

§ 3 Aktiviteter

Til opfyldelse af sit formål kan SFOF tilbyde foredragsrækker, studiekredse, kurser, debatter, aftenskolevirksomhed, sommerlejre, seminarer og andre former for debat- og oplysningsvirksomhed. SFOF kan understøtte og supplere disse aktiviteter med tidskriftsudgivelser, forlagsvirksomhed, merchandise mm. SFOF kan etablere selvstændige virksomheder og aktivitetsgrupper til varetagelse af særlige aktivitetsområder. Som led i opfyldelsen af sin målsætning kan forbundet arbejde aktivt for etablering af mødesteder for bred folkelig debat vedr. kulturelle, politiske og samfundsaktuelle forhold, samt for etablering af miljøer, hvorfra disse aktiviteter kan organiseres.

§ 4 Opbygning

Forbundet er en sammenslutning af landsorganisation, lokale afdelinger, individuelle medlemmer, partiforeningsmedlemsskaber og aktivitetsgrupper. De lokale afdelinger, individuelle medlemmer, partiforeninger og individuelle medlemmer i aktivitetsgrupper betaler et årligt kontingent. På årsmødet fastsættes kontingent for det følgende kalenderår.

Kontingentbetalingen dækker perioden 1. januar til 31. december i kalenderåret. For førstegangsindmeldte i SFOF gælder dog, at kontingent dækker indtil 31. december i det følgende kalenderår.

Kontingent opkræves senest 1/8.

§ 5 Lokalafdelinger

De lokale SFOF-afdelinger arbejder selvstændigt og tilrettelægger selv kursusplaner mv. Deres vedtægter skal fremsendes til landsorganisationens bestyrelse til godkendelse.

Side 1 af 4

De lokale afdelinger forpligter sig til at følge de overordnede retningslinjer, der udstikkes af landsorganisationen.

§ 6 Forlagsvirksomhed

SFOF kan drive forlagsvirksomhed med henblik på bogudgivelser og anden forlagsmæssig aktivitet, der fremmer forbundets målsætning. SFOF ́s forlagsvirksomhed kan tilrettelægges i et samarbejde med andre, herunder SF, Socialistisk Folkepartis ledelse og Landsledelse. En af SFOF ́s repræsentanter i forlagets bestyrelse/direktion kan udpeges af SF ́s Landsledelse.

§ 7 Aktivitetsgrupper

SFOF ́s bestyrelse kan etablere og godkende aktivitetsgrupper til varetagelse af særskilte aktiviteter, der bidrager til udviklingen af forbundets målsætning.

Aktivitetsgrupper refererer til og er ansvarlige over for bestyrelsen og skal på anmodning fra bestyrelsen stå til rådighed med oplysninger, regnskab mm. Aktivitetsgrupper kan ophæves af bestyrelsen, hvis det skønnes, at aktivitetsgruppen skader SFOF eller aktiviteterne falder uden for formålsparagraffen.

§ 8 Ordinært møde

SFOF ́s højeste myndighed er årsmødet, der ordinært træder sammen hvert år inden 1. juni. Der indkaldes med 4 ugers varsel af bestyrelsen med udsendelse af dagsorden. Indkaldelse sker via relevante medier i SF, til lokalafdelingerne og til medlemmerne via e-mail.

Valg af formand, næstformand og bestyrelse foretages hvert andet år på skift, således at formand og halvdelen af bestyrelsen vælges i lige år, og næstformand og den øvrige bestyrelse vælges i ulige år.

Dagsorden for ordinært årsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Godkendelse af stemmeberettigede på årsmødet (jf. § 9)

  3. Godkendelse af bestyrelsens beretning

  4. Godkendelse af regnskab og orientering om budget for indeværende år

  5. Godkendelse af arbejdsplan for aktivitetsåret

  6. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent for individuelt medlemskab

  7. Valg af formand, næstformand og øvrige bestyrelsesposter

    Valg af bestyrelse, formand og næstformand i henhold til ovenstående

  8. Valg af tre suppleanter til bestyrelsen’

  9. Valg af to kritiske revisorer

  10. Valg af ekstern revisor

  11. Eventuelt

Side 2 af 4

§ 9 Stemmeret på årsmøde

Stemme- og taleret på årsmødet har alle forbundets lokalafdelinger og godkendte aktivitetsgrupper samt individuelle medlemmer og partiforeningsmedlemsskaber. Alle partiforeninger og lokalafdelinger deltager med 1 stemme ved fremmøde. Bestyrelsesmedlemmer har ikke stemmeret ved beretningen. Stemmeret gælder for medlemmer, der har været medlem de sidste 3 måneder inden årsmødet.

Årsmødet er åbent for alle, og alle uden stemmeret deltager med taleret.

§ 10 Ekstraordinært årsmøde

Ekstraordinært årsmøde skal indkaldes af bestyrelsen såfremt 1/3 af denne, 1/3 af lokalafdelingerne eller 1/3 af medlemmerne ønsker dette. Det ekstraordinære møde indkaldes med 3 ugers varsel gennem samme procedure som ved ordinært årsmøde. Det skal afholdes senest 6 ugers efter anmodningen skriftlig er fremsat over for bestyrelsen med angivelse af dagsorden.

§ 11 Forslag

Forslag til årsmøde skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før dets afholdelse og skal af bestyrelsen udsendes til afdelingerne og medlemmerne senest 1 uge før dets afholdelse.

§ 12 Bestyrelsens sammensætning

Årsmødet vælger en bestyrelse på 7 – 11 medlemmer, udpeger formand og næstformand samt vælger 3 suppleanter. Suppleanter deltager med stemmeret, når der er afbud fra bestyrelsesmedlemmer. Valgbar er alle individuelle medlemmer. Herudover udpeger SF ́s Landsledelse minimum 2, maksimalt 3, repræsentanter for SF til deltagelse i SFOF ́s bestyrelse. Ved stemmelighed ved afstemninger er formandens stemme afgørende. Desuden kan et medlem fra forlagsvirksomheden, tidsskriftvirksomheden, aktivitetsgrupper eller SFU tilknyttes som observatør.

Såfremt der ikke kan findes 3 suppleanter på årsmødet, kan årsmødet give tilladelse til, at bestyrelsen det følgende år kan indsupplere.

Bestyrelsen har mulighed for at nedsætte et forretningsudvalg på op til 4 bestyrelsesmedlemmer.

§ 13 Bestyrelsens møder

Der afholdes minimum 4 bestyrelsesmøder årligt. Herudover kan bestyrelsen afholde temamøder, ideudviklingsmøder mm. På et af bestyrelsesmøderne indkaldes repræsentanter fra alle aktivitetsgrupper med henblik på sammen med bestyrelsen at få afsluttet årets arbejde og drøfte det kommende års arbejde.

Aktivitetsgrupperne skal via en kontaktperson til bestyrelsen løbende orientere bestyrelsen om deres aktiviteter samt holdes orienteret om SFOF ́s samlede virksomhed.

Side 3 af 4

§ 14 Sekretariatet

Bestyrelsen er ansvarlig for ansættelser og afskedigelser af ansatte i sekretariatet. Ansvaret for ansættelser kan uddelegeres til enten forretningsudvalget eller et ansættelsesudvalg. SF har mulighed for at sidde med i ansættelsesudvalget med en stemme.

§ 15 Regnskab og formue

Forbundets regnskabsår følger kalenderåret. SFOF skal benytte ekstern revisor, og Socialistisk Folkeparti kan udpege intern revision. Til assistance vedr. bogholderi ansættes ekstern bogholder til ekstern bogføring. Årsregnskabet skal før det ordinære årsmøde forelægges og kommenteres af de to valgte kritiske revisorer.

Bestyrelsen forelægges hvert kvartal en status over forbundets økonomiske dispositioner. Formand og næstformand eller anden udpeget økonomiansvarlig fra bestyrelsen har i fællesskab adgang til forbundets indestående i banken. De kan ikke hver for sig disponere over midlerne, men skal begge via bankens system afgive samtykke til en disposition.

Forbundets formue, ud over den likviditet som den daglige forretningsgang kræver, skal forvaltes efter de retningslinjer, der gælder vedr. umyndiges midler.

§ 16 Tegning og hæftelse

Forbundet forpligtes udadtil i de løbende forretninger af den daglige leder og SFOF ́s formand. I tilfælde af, at der ikke er en daglig leder, forpligtes forbundet i de løbende forretninger af formand og næstformand. I alle andre tilfælde forpligtes forbundet udadtil ved underskrift af formanden og næstformanden eller af formanden og et yderligere bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke forbundets lokalafdelinger eller planlægningsgrupper hæftelse for de forpligtelser, som påhviler forbundet. Bestyrelsesmedlemmer hæfter kun i det omfang, som følger af almindelige forretningsmæssige bestemmelser. Derudover accepterer foreningen til enhver tid, at et kautionerende medlem i foreningen vil blive frigjort fra kautionsforpligtelser over for pengeinstitutter og lignende, såfremt det kautionerende medlem ønsker det.

§ 17 Vedtægtsændring og nedlæggelse

Vedtægterne kan ændres ved almindeligt flertal af de fremmødte på årsmødet. Dog kræves 2/3 for at nedlægge oplysningsforbundet. SF har ret til at udskyde en nedlæggelse med et kvart år. Ved nedlæggelse tilfalder alle forbundets midler almennyttige formål med islæt af folkeoplysning.

Side 4 af 4