
Alder: Fra 15 år.
Underviser: Jonathan Almind
Antal deltagere: 12
Holdgebyr: 100,-
På holdet "Hjernevriderne" skal vi sammen skabe Livøs første Escape Room!
Elsker du gåder, mystik, og hjernevridende puzzles - så er holdet her noget for dig.
Vi skal i samarbejde finde på et tema og ud fra det udtænke geniale gåder og opgaver. Vi skal helt fysisk bygge et rum med en række af puzzles, som resten af øen skal forsøge at komme igennem på bedste tid (i hold).
De første par dage kommer til at gå med at lave et tema, skrive krypterede koder og lave en sammenhængende rækkefølge på opgaverne.
Derefter skal vi sætte rummet op og skabe en atmosfære med detaljer, rekvisitter, lys, lyd osv.
Efter vi har fået rummet op og køre og testet det en masse - så melder vi officielt Livøs første Escape Room for åbent!
Praktisk: Alle deltagere bedes tage ud og prøve et Escape Room inden I kommer til Livø - for at samle inspiration og kende til konceptet.
Hvis du har noget, som du tænker kan bruges til rummet, må du meget gerne tage det med! Det kunne være: en hængelås, en kodelås eller andet sjov.
Om underviseren:
Jonathan Almind, 28 år.
Jeg har de tidligere år undervist på Livø som musiklærer, og nu er tiden kommet til at prøve noget nyt! Jeg elsker Escape Rooms, og har prøvet en masse forskellige fede rum. Jeg har en masse idéer og rekvisitter med til øen og er godt forberedt, hvis vi skulle gå i stå på holdet.
Jeg ser meget frem til at skabe noget nyt og spændende på Livø!
I er velkommen til at skrive eller ringe, hvis I har spørgsmål.
Mail: jonsealmind@hotmail.com // Tlf: 30316103