
Naturtur, pileflet eller måske økotryk?
I løbet af ugen tilbyder vi workshops udenfor studiekredstiden, som ikke kræver forhåndstilmelding. Tid og sted bliver annonceret på Livø - og der kommer ofte flere til i løbet af ugen. Se vores foreløbige tilbud herunder.
Som deltager har du også mulighed for at byde ind med en aktivitet, en workshop, et indslag eller lignende i løbet af ugen. Det kan opstå spontant eller være planlagt - det er op til dig. Har du et tilbud, som du gerne vil have på hjemmesiden, kan du sende en beskrivelse samt evt billeder (vær ops på ophavsrettigheder/gdpr) til cindylyng@gmail.com
WORKSHOPS UGE 29
Aften-naturtur med Hanne
Kom med på en aften-naturtur, hvor vi sammen vil se og undersøge Livøs herlige natur. Tøj efter vejrforholdene, turen kan være barnevognsvenlig efter ønske.
For alle
Tidspunkt: Aften
Varighed: 2-3 timer
Smagsprøve på pileflet med Katja
En smagsprøve på det kreative værksted i uge 29 med små pileflet-projekter, som kan blive fremstillet i løbet af kort tid. Både for øvede pileflettere og begyndere.
For voksne og børn fra 10 år i følge med voksne
Materialepris på ca. 30 kr pr. fletteprojekt
Tidspunkt: Eftermiddag eller aften
Varighed: 2 timer
Smagsprøve på økotryk med Hanne
En lille smagsprøve på økotryk-aktiviteten på det kreative værksted i uge 29 med økotryk af små stykker genbrudstekstil med blade fra træer og buske fra Livø.
Lav dit eget lille økotryk!
Vi skal eksperimentere, skabe og se forvandlingen ved at samle blade, presse dem på et lille stykke stof i en trykpresse og dyppe det i hjemmelavet jernvand!
For voksne og børn (fra 6-10 år i følge med voksne)
Materialepris ca. 10 kr pr. stofstykke (gratis hvis du tager stof med selv)
Tidspunkt: Eftermiddag eller aften
Varighed: 3 timer