Alder: fra 12 år

Underviser: Katinka Stage

Antal deltagere: 15

Holdgebyr: 50 kr

Velkommen til en uge fuld af bevægelse og danseglæde på Livø!

Vi skal danse forskellige genrer, bl.a. afro, sambareggae og swing, og vi skal lære grundtrin inden for de forskellige genrer, som vi sætter sammen til koreografier. Vi vil desuden prøve kræfter med at danse Flow, som er en improvisationsbaseret stilart med fokus på at finde glæde og nydelse ved bevægelsen.

Vi skal også danse Maculelê, en afro-brasiliansk kampdans hvor vi danser med pinde i hænderne som vi slår mod hinanden i takt til musikken.

Hver dag starter vi med en grundig opvarmning af hele kroppen, og vi slutter af med en lang afspænding og udspænding.

Hvis vejret tillader det vil vi desuden danse i det fri og bruge Livøs smukke natur som inspiration og scene for vores dans.

Alle kan være med uanset danseerfaring, du skal dog være forberedt på at få sved på panden og et smil på læben!

Praktisk: Medbring tøj du kan bevæge dig i, en yogamåtte og et tæppe til afspænding.

Om underviseren:
Katinka er 36 år og er danser og fysioterapeut. Hun har danset og undervist i mange forskellige stilarter gennem 19 år, bl.a. samba, afro, moderne dans, flow og ballet, og har studeret dans i København og Berlin.

Kontakt: Katinka kan kontaktes på katinka_stage@hotmail.com ved spørgsmål til studiekredsen