Alder: fra 9 år

Antal deltagere: 16

Underviser: Alexander Althoehn Tønder

Gebyr: 50,-

I denne studiekreds skal vi opleve brætspillenes magi og udforske nogen af de mange genrer som der findes. Fra Strategiske krigsspil, til co-operative samarbejdsspil, fra engine builders til rollespil.

Brætspil samler mennesker, skaber hygge og styrker fællesskabet. De udfordrer vores strategi, kreativitet og logik, samtidig med at de bringer grin og spænding. Uanset om det er samarbejde eller konkurrence, giver brætspil uforglemmelige oplevelser og en pause fra hverdagen – en perfekt måde at være sammen på.

Mulighederne er mange og der er plads til dig og tid til at dyrke dét, som du synes er sjovt og spændende.

Jeg sørger for at tage et bredt udvalg af spil med og arrangerer fælles aktiviteter til os som hold. Livø er en smuk ø og hvis vejret tillader det skal vi ud i naturen og spille og mærke hvad det gør ved vores oplevelse.

Du er meget velkommen til at medbringe dine egne spil, som du enten har prøvet, eller aldrig har fået pakket ud. Jo flere jo bedre.

Denne studiekreds er for alle uanset erfaring, og er en sjov, rolig og engagerende måde at hygge sig, få nye bekendtskaber og lære noget nyt på.

Praktisk:
Medbring gerne selv brætspil. Når ugen nærmer sig skriver jeg en mail rundt med de titler jeg selv tager med.

Om underviseren:
Jeg hedder Alexander Althoehn Tønder og LivøFerie har de sidste mange år været en fast del af min families sommerferie. Jeg er 33 år gammel og nyder at leve mig ind i brætspillenes forunderlige verden sammen med venner og bekendte.

Kontakt:
Mail: lyduniverset@gmail.com
Tel: 25 15 44 16